Ramen med svinekæber, nudler, æg, tang, svampe og koriander
4 pers.
Tilberedning
Krydr svinekæber med friskkværnet peber og brun dem af i olivenolie i en gryde. Hak skalotteløg, hvidløg og ingefær og kom det i gryden. Tilsæt hønsebouillon og peberrod og lad suppen simre under låg i ca. 90 min. til kæberne er møre.
Tilsæt svampe og lad dem simre med i ca. 5 min. Smag suppen til med soya og limesaft. Kog vagtelæg i ca. 4 min og køl dem af under vandhanen.
Kog nudlerne som anvist på pakken.
Server ramen med nudler, vagtelæg, tang, koriander og et glas mousserende æble.
Tip: Prøv også at tilføje limeblade, jomfruhummerhaler eller tigerrejer i denne ramen.
Tip: Prøv også et glas mousserende æble til ceviche eller sushi.