Ellemands Ynde

Denne drink er opkaldt efter Ellemands Bjerget på Helgenæs. Her kan man spejde ud over hele Mols, Djursland og Århus, hvor alle råvarerne til cocktailen kan findes.

Tilberedning

Fyld et cocktailglas med is.

Kom vild akvavit med porse fra Djursland, hindbærlikør fra Mols, is og rør rundt. Top drinken med Andersen Winery Rose Marie og pynt med porse, vilde urter og hybenroser.

Historien bag drinken

Vi ville skabe en cocktail, som skulle være simpel at lave. Den skulle være ren og nordisk i udtrykket og produceret på udelukkende danske (- lokale råvarer) og så selvfølgelig med lette bobler fra vineriet. Drinken er udviklet til Cocktailkonkurencen ved Food Festival 2022 – hvor den oveni købet vandt!

OBS ! Råvarer er alle hjemmelavede, men der er selvfølgelig taget højde for at du kan købe lign. produkter i butikkerne hvis du selv vil lave den. Men vi opfordre virkelig til at lave egne produkter

Ingredienser

  • Is

  • 2 cl vild akvavit med porse fra Djursland (kan erstattes af anden porsesnaps)

  • 2 cl Hindbærlikør fra Mols (kan erstattes af anden hindbærlikør)

  • 10 cl Andersen Winery Rose Marie

  • Topping: Vilde urter fra strand og skov i området. (Porse, pebermynte, tørrede hybenroseblade, mm.)

Vin Tip

Prøv Andersen Winery Mousserende Rose Marie