Jomfruhummerbisque

4 pers.

Tilberedning

Varm en gryde op på høj temperatur med olivenolie og steg skallerne hårdt i 1-2 min. Tilsæt tomatkoncentrat og steg det med i 15 sek. Kom porsesnaps i og tilsæt hakket porre, bladselleri løg og hvidløg. Kom hvidvin i gryden sammen med vand så det lige dækker skallerne. Kom laurbærblade og lidt peberkorn i. Lad suppen simre i 20 min.

Si skallerne fra suppen og lad suppen koge ind til det halve. Tilsæt piskefløde og smag til med salt og peber.

Server jomfruhummerbisque med brød og frisk dild.

Ingredienser

  • 3 spsk. olivenolie

  • 1000 g skaller fra jomfruhummer (rejer, hummer eller lign.)

  • 65 g tomatkoncentrat

  • 3 cl porsesnaps (cognac, pastis, calvados)

  • 1 porre (150 g)

  • 150 g bladselleri

  • 2 løg (300 g)

  • 1 hvidløg

  • 5 dl hvidvin

  • 2 laurbærblade

  • ¼ l piskefløde

  • salt og peber

  • frisk dild

Vin Tip

Prøv Andersen Winery Mousserende æblevin Discover